Borgere fra den tyske delstat Slesvig-Holsten er blevet afvist af dansk politi ved grænsen, selvom de har lov til at rejse til Danmark.
Det er sket efter de nye indrejserestrektioner trådte i kraft fredag d. 23. oktober.
Syd- og Sønderjyllands Politi har været lidt for nidkær i håndhævelsen af restrektionerne, hvilket har resulteret i, at der over det seneste døgn er blevet afvist borgere fra Slesvig-Holsten. Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi har der været tale et mindre antal borgere fra den nordligste tyske delstat, som skulle have haft lov til at rejse ind i Danmark.
Den tyske delstat, som hidtil har været kategoriseret som åben region, har dermed været undtaget fra indrejserestriktioner i forbindelse med COVID-19. Fra midnat mellem fredag og lørdag kategoriseres Slesvig-Holsten som en karantæneregion, og omfattes dermed også af indrejserestriktioner. Dermed skal borgere bosiddende i Slesvig-Holsten, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål med at rejse ind i Danmark som eksempelvis, at man skal arbejde. I tilfælde af at man som borger fra Slesvig-Holsten ikke har et anerkendelsesværdigt formål med at rejse ind i Danmark, så kan man alligevel få lov at rejse ind, hvis man kan fremvise en negativ COVID-19 test.