Østjyllands Politi efterforsker en skudepisode, som fandt sted klokken 03.39 natten til tirsdag ved Gudrunsvej i Brabrand.
En borger kontaktede politiet og fortalte, at vedkommende havde hørt flere skud blive affyret.
Politiet sendte hurtigt flere patruljer til stedet, men der var umiddelbart ingen personer til stede, da betjentene ankom. Flere personer stod dog i nærheden, og de oplyste, at de havde ligget og sovet, men var løbet ud på gaden, da de havde hørt skud.
I forbindelse med undersøgelser på stedet fandt betjentene flere afskudte patronhylste. Der blev ikke fundet nogen huller fra projektiler i hverken bygninger eller biler. Der er heller ikke noget der tyder på, at nogen personer er blevet ramt af skud.
:NB: