Mand stukket med kniv i villakvarter

Mandag blev en 38-årig mand stukket med kniv på Lysedammen i Brøndby.

Københavns Vestegns Politi rykkede talstærkt ud til stedet efter at have modtaget anmeldelsen om knivstikkeriet.

En del af villakvarteret blev afspærret, mens politiet arbejdede på stedet med efterforskere, teknikere og hunde.

Den 38-årige blev bragt til hospitalet, hvor han er meldt uden for livsfare.

Der er ifølge politiet ikke noget der tyder på, at sagen har nogen banderelation.

Det er endnu uvist hvad motivet til knivstikkeriet er.