Mand skudt og dræbt – politiet søger vidner

En mand i slutningen af 20’erne blev tordags eftermiddag skudt og dræbt på Brøndby Nord Vej.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Skyderiet fandt sted omkring kl. 14.30.

Offeret, en mand i slutningen af 20’erne blev kørt til hospitalet, men afgik ved døden.

Mandens pårørende er underrettet, oplyser Københavns Vestegns Politi, der torsdag aften ikke ønsker at frigive yderligere oplysninger om den dræbte.

Politiet efterforsker nu sagen, herunder branden i en Skoda Octavia stationcar fundet i brand ca. 6 km fra gerningsstedet. Netop en mørk Skoda Octavia stationcar er set køre væk fra Brøndby Nord Vej efter skudepisoden.

Politiet hører gerne fra vidner,s om har set noget i forbindelse med skudepisoden, herunder fra personer, som har set en mørk Skoda Octavia køre på ruten mellem Brøndby Nord Vej og Nybovej. Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på telefon 4386 14 48.