Saturday

15-02-2025 Vol 19

Mand onanerede foran kvinde

Tirsdag eftermiddag blev en 41-årig kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse, da hun gik en tur i Mollerup Skov ved Risskov.

Kvinden har fortalt politiet, at en mand kom gående mod hende på stien, og da han så hende, tog han hånden ned i bukserne og begyndte at onanere.

Kvinden gik videre, og da hun kiggede bagud, gik manden efter, mens han fortsat havde hånden i bukserne. Han stoppede dog med sit foretagende og gik i en anden retning, da kvinden tog sin mobil og ringede til sin mand.

Efterfølgende anmeldte hun episoden til politiet, der nu undersøger sagen nærmere.

Kvinden har givet følgende signalement af manden: Dansk af udseende, lys i huden. Ca. 18-20 år, ca. 170-180 cm høj og med kort, lyst hår. Han var solbrændt i ansigtet og iført en grå hoodie.

Episoden fandt sted klokken omkring kl. 14.20.

Østjyllands Politi hører gerne fra personer, som har oplysninger om manden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Posted in 112

Rolf Larsen