Østjyllands Politi har fået to anmeldelser om en mand i en grøn bil, som har antastet børn i Randers.
Den første anmeldelse fik politiet tirsdag eftermiddag. Det var forældrene til en 9-årig dreng, som kontaktede politiet, efter deres søn havde fortalt dem om en episoden, som fandt sted mandag omkring kl. 14.30. Her var drengen blevet antastet af en fremmed mand i en bil, da han på vej hjem fra skole gik på Viborgvej tæt ved Overvænget i Randers NV. Drengen fortalte sine forældre, at han
Manden var ifølge drengen kommet med nogle upassende ytringer med seksuelt indhold, hvorefter drengen skyndte sig at gå fra stedet
8-årig pige antastet
Onsdag formiddag kom der en ny anmeldelse om en mand i en grøn bil. Denne gang var det moderen til en 8-årig pige, som kontaktede politiet og fortalte, at hendes datter tirsdag havde var kommet hjem fra skole og havde fortalt, at en mand i en grøn bil var kørt efter hende i langsom hastighed.
Det skete, da hun kom cyklende på Gl. Viborgvej ved Hornbæk lidt over kl. 14.00
Vil gerne snakke med manden
Østjyllands Politi efterforsker begge sager nærmere og har både i løbet af tirsdag og onsdag patruljeret i området for at finde frem til manden. Foreløbigt uden held.
Manden har angiveligt skæg, og han kørte i en grøn bil. Et vidne bemærkede tirsdag en mindre, skriggrøn bil – muligvis en Fiat Punto eller lignende – som kørte tæt på den 9-årige dreng.
Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med manden i den grønne bil. Har du oplysninger om ham, kan du kontakte politiet via tlf. 114.