Kvinde i kritisk tilstand efter brand

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 62-årig kvinde er indlagt i kritisk tilstand, efter hun natten til mandag blev reddet ud fra en brand i sit hus på Randersvej i Trige. 

Klokken 00.50 blev politi og brandvæsen kaldt ud til branden, og ved ankomsten, stod der høje flammer op fra bygningen.

Røgdykkere gik ind i huset, og fik reddet kvinden og hendes hund ud. Kvinden blev efterfølgende indlagt i kritisk tilstand, mens hunden blev kørt på dyrehospital. 

Under slukningen af branden blev Randersvej i en periode spærret, mens brandfolkene arbejdede på stedet. 

Huset brændte stort set helt ned, og det har endnu ikke været muligt at undersøge den nærmere brandårsag.