I forbindelse med en færdselsaktion søndag i det vestlige Aarhus fik en 31-årig mand beslaglagt sit elektriske løbehjul.
Politiet observerede ham på Ringgaden ved Silkeborgvej, hvor han op ad bakke med en hastighed på mellem 50-60 km/t kørte slalom mellem cyklisterne.
Den tilladte hastighed for el-løbehjul er 20 km/t, så løbehjulet blev beslaglagt og taget med ind på politigården så retten på et senere tidspunkt kan tage stilling til konfiskation af det 15.000 kroner dyre el-løbehjul.