En 30-årig hollandsk mand er blevet idømt fængsel og udvisning af Danmark for bestandig i sag om indsmugling af kokain.
Dommen faldt tirsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg.
Indsmuglingen fandt sted den 28. maj, hvor den 30-årige mand blev anholdt af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi, efter at han var rejst ind i Danmark via Pebersmark Grænseovergang.
Den 30-årige blev dømt for indsmugling af 2,97 kilo kokain med henblik på videresalg.
Den tiltalte har under sagen nægtet sig skyldig, men modtog dommen.