Groft overfald mod fængselsbetjent

Onsdag blev en fængselsbetjent stærkt forslået kørt til behandling på sygehuset.

Overfaldet skete i Nyborg Fængsel.

Hos Fængselsforbundet, der er fagforening for fængselsbetjentene, er man meget bekymret for situationen i fængslet, som både er præget af overbelæg og underbemanding:

-Der bliver længere og længere mellem fast personale på afdelingerne. Det svækker sikkerheden i fængslet. Derfor opstår der nemmere kritiske situationer og overfald, siger forbundsformand Bo Yde Sørensen.