Falsk udlejer snød kvinde for 10.000 kroner

Foto: Kim Matthai Leland

Søndag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 20-årig kvinde, som fortalte at hun var blevet udsat for bedrageri af en falsk udlejer.

Kvinden fortalte, at hun havde set et opslag på Facebook, hvor en mand søgte en lejer til en lejlighed i Aarhus C. Hun kontaktede manden, der bad om, at den videre korrespondance skete via WhatsApp. 

Manden sendte billede af et id-kort som dokumentation og bad den 20-årige overføre 10.000 kroner i depositum og lejeforskud. Overførslen skulle ske til en udenlandsk konto. 

Kort efter overførslen kunne hun ikke længere komme i kontakt med udlejeren, og da hun tog hen til lejligheden i Aarhus, viste det sig, at der allerede boede nogen i den. 

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere. 


Politiets råd, når du skal leje en bolig. 

• Vær kritisk hvis udlejeren vil have dig til at overføre penge til en udenlandsk konto
• Betal aldrig kontant eller give penge under bordet
• Få lejligheden vist frem og få dokumentation for, at udlejeren ejer den
• Tjek gerne udlejerens navn og mobilnummer og bed om at se legitimation

Kilde: Østjyllands Politi.