Ejendom i fare for sammenstyrtning: Beboere evakueret

Arkivfoto: Rolf Larsen

Beboerne i to opgange i en beboelsesejendom i Esbjerg er blevet evakueret efter ejendommen pludselig slog revner.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det drejer sig om beboerne i Østergade nr. 55 og 57.

Revnerne, der ramte nummer 57, kom i forbindelse med gravearbejde. For en sikkerhedsskyld valgte man også at evakuere beboerne i nr. 55. De har dog efterfølgende fået lov til at vende tilbage til deres lejligheder, oplyser politiet.

Politiet har afspærret bygningen hvor dele af gavlen i stueetagen er kollapset.

:NB: