Barnet til den gravide 37-årige kvinde, som torsdag aften blev dræbt med knivstik foran et plejecenter i Holbæk, er afgået ved døden.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Det var i første omgang lykkedes lægerne at redde barnet efter den 37-årige kvinde var blevet indbragt til hospitalet efter knivoverfaldet.
Barnet var skrøbeligt og blev indlagt på Rigshospitalet, da barnets tilstand var behandlingskrævende.
Drengen afgik ved døden i dag kl. 14.44. Hans liv stod ikke til at kunne reddes.