Dømt for indsmugling af hash

En hollandsk mand er blevet idømt fængsel og udvisning i en sag om indsmugling af knap 5 kg hash.

Indsmuglingen fandt sted den 12. november sidste år kort efter midnat ved Sæd Grænseovergang. Her kom den 49-åruge hollandske statsborger kørende i en tysk udlejningsbil, der blev taget ud til kontrol i forbindelse med indrejsen til Danmark.

Ved kontrollen viste Toldstyrelsens narkohund interesse for bilen, der efterfølgende blev kørt til Toldstyrelsens undersøgelseshal i Padborg. Her blev der fundet 4,98 kg hash gemt i køretøjet, hvorefter den hollandske mand blev anholdt af politiet.

Den 49-årige blev fredag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt seks måneders fængsel og udvist med et indrejseforbud på seks år.

Manden er har under sagen nægtet sig skyldig, men modtog dommen.

More From Author

Rekordmange indlagt med Covid-19

Havde heroin, kokain, hash og piller – 41-årig dømt for narkosalg