Hacker

CEO-fraud: Sydjysk virksomhed bedraget for 14 millioner kroner

For nylig blev en større sydjysk virksomhed bedraget for i alt 13,7 millioner kroner, efter at det lykkedes kriminelle at hacke sig ind i selskabets IT-system og fremstille falske anmodninger om overførsler til en udenlandsk bank.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, som efterforsker sagen.

Til at begynde med blev virksomheden udsat for et hackerangreb, hvilket selskabet i første omgang så ud til at få håndteret.

Efterfølgende modtog en ansat i bogholderiet interne mails med anmodninger om overførsler på i alt to millioner dollar (13,7 millioner kroner).

Mailsene så umiddelbart ægte ud, hvilket gjorde, at medarbejderen ikke bemærkede, at der var ændret detaljer i afsender-mailadressen og i kontooplysninger på modtageren af beløbene – og beløbene blev således overført.

Da bedrageriet blev opdaget blev det anmeldt til politiet.

Politiet: Skærp procedurerne

Vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion opfordrer på baggrund af sagen virksomhederne til at skærpe deres interne procedurer, når det gælder udbetalinger af større beløb.

– De kriminelle er i høj grad opmærksomme på, at der er travlhed i mange virksomheder forud for påskehelligdagene. Og i tilgift arbejder en del ansatte måske hjemmefra for at undgå at sprede smitte med Coronavirus. Det kan være med til, at de daglige sikkerhedsrutiner kan blive udfordret. Men netop i sådanne perioder er det vigtigt at have klare retningslinjer og holde fast i dem, påpeger Chr. Østergård.

Han pointerer desuden, at svindlerne ofte er meget professionelle.
 
– De kender ofte navnet på direktøren og andre nøglepersoner og kan formulere sig på fejlfrit dansk – faktorer, der gør, at man typisk ikke fatter mistanke med det samme, fastslår vicepolitiinspektøren.

More From Author

Map Atlas Land Geography

Danmark sender hjælp til Italien

Poor Child Labor Boy Little

Coronavirus kan skubbe 1/2 mia. mennsker i fattigdom

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *