Mandag formiddag rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i en lejlighed på Fuglevænget i Grenaa.
Anmeldelsen indløb kl. kl. 10.36.
Ved ankomst til stedet var både beboeren i lejligheden og beboerne i de andre lejligheder i opgangen kommet ud.
Politiet oplyser, at branden var opstået i soveværelset, hvor den forårsagede større skader, inden den blev slukket af brandvæsnet.
Den mand, der bor i lejligheden, havde fået nogle brandskader på kroppen, men var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.
Brandårsagen er ikke fastslået, oplyser Østjyllands Politi.