Brand i historisk kro var formentlig påsat

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Kort før klokken tre natten til mandag blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i Borbjerg Mølle Kro.

Ved ankomsten havde ilden allerede godt fat i kroen, og på trods af brandvæsnets indsats, brændte kroen ned. Slukningsarbejdet var først endeligt afsluttet sent mandag.

Det var en gruppe unge mennesker, der holdt til på den anden side af den nærliggende sø, som opdagede branden og slog alarm.

Politiets teknikere afsluttede torsdag de indledende undersøger på gerningsstedet, og kan konstatere, at det typer på, at branden var påsat. De tekniske undersøgelser fortsætter de kommende dage, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der af hensyn til den videre efterforskning i sagen har politiet ikke yderligere detaljer om brandårsagen.

Politiet hører gerne fra vidner, som har set noget i området i løbet af søndag eller natten til mandag. Politiet kan kontaktes på telefon 114.