Biler i brand

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politi og brandvæsen rykkede kort før klokken tre i nat ud til en bilbrand på en p-plads på Langenæs i Aarhus C.

Ved ankomsten stod der store flammer op af bilen, og branden havde bredt sig til to biler, der stod ved siden af.

Brandvæsnet fik slukket ilden, men bilen nåede stort set at brænde helt ud, mens de to andre biler fik større brandskader.

Østjyllands Politi oplyser, at det ikke umiddelbart var muligt at klarlægge, hvordan branden var opstået.