5-årig pige dræbt af flugtbilist – nu er 21-årig varetægtsfængslet

Foto: Rolf Larsen.

Retten på Frederiksberg har i dag varetægtsfængslet en 21-årig mand i sagen om trafikdrabet på en 5-årig pige.

Ulykken skete onsdag eftermiddag ved 16-tiden, da en sort VW Passat på Sæbyholmsvej ved udmundingen til Peter Bangs Vej pludselig accelererede, krydsede vejen og ramte den femårige pige og hendes mor på den modsatte side af vejen.

Den lille pige blev dræbt, mens hendes mor blev bragt til hospitalet med kvæstelser.

Bilens fører stak af fra stedet, men torsdag blev han efter en intensiv efterforskning, som bl.a. betød at politiet ransagede flere adressser, anholdt og sigtet til sagen.

Den 21-årige blev fredag ved middagstid fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg, her valgte retten, at varetægtsfængsle ham i fire uger.

:NB: