En kvinde blev 65-årig kvinde blev torsdag aften fundet død i Sabro. Politiet har anholdt en 44-årig mand i sagen.
Østjyllands Politi oplyser, at man kl. 23.12 onsdag aften modtog en telefonisk anmeldelse om, at en kvinde var blevet dræbt på en adresse i Sabro.
Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor en 44-årig mand kl. 23.25 blev anholdt uden dramatik. Den 65-årige kvinde blev erklæret død på stedet af en tilkaldt læge.
Den 44-årige mand og den 65-årige kvinde er i familie med hinanden. De pårørende er blevet underrettet.
Østjyllands Politi har natten igennem været til stede på adressen, og torsdag morgen er de tekniske undersøgelser blevet afsluttet.
-Vi er i fuld gang med at efterforske sagen og har været i gang hele natten. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at andre har været involveret i episoden, siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, der er efterforskningsleder hos Østjyllands Politi.
Fremstilles i grundlovsforhør
Den 44-årige fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, sigtet for at have slået den 65-årige kvinde ihjel.
Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret.
:NB: