41-årig anholdt i drabssag – og løsladt

Københavns Vestegns Politi har anholdt en 41-årig mand i sagen om drab og drabsforsøg i Herlev den 7. december.

Det var politiets efterforskning af sagen fra Herlev hvor en 21-årig mand blev dræbt og en 25-årig blev såret natten til tirsdag, der førte til anholdelsen af den 41-årige. Han er sigtet for drab og drabsforsøg.


Det er dog vurderet, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fremstille den 41-årige i grundlovsforhør og han er derfor løsladt igen. Han er fortsat sigtet i sagen.i

-Vi er endnu tidligt i efterforskningen og derfor at der fortsat meget vi ikke kan oplyse – og det gælder også hvilket motiv der ligger bag drabet. Men efterforskningen fortsætter og vi har sat massivt ind for at få opklaret denne forbrydelse, siger politiinspektør Michael Hellensberg.

Ud over efterforskning, så har Københavns Vestegns Politi øget patruljeringen i området og har udvidet visitationszonen. Det er gjort for at imødegå nye skyderier og af hensyn til borgernes tryghed.

:NB: