38-årig sigtet for voldtægt – og løsladt

Foto: Kim Matthai Leland.

Retten valgte søndag at løslade en 38-årig mand, som er sigtet for voldtægt.

Lørdag middag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om voldtægt på en adresse i Aarhus-området. Godt et par timer senere blev den 38-årige anholdt og sigtet til sagen. Det oplyser Østjyllands Politi.

Den 38-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

I retten afgav den 38-årige forklaring, og på den baggrund valgte dommeren ikke at efterkomme anklagemyndighedens ønske om varetægtsfængsling, men i stedet løslade mandnen.

Ifølge Århus Stiftstidende havde manden mødt en kvinde i byen, og de var gået hjem til ham, hvor de havde kysset og indledt samleje. Manden havde undervejs spurgt om hun var med på det, hvilket han fortalte i retten at hun gentagende gange sagde ja til, mens kvinden overfor politiet har fortalt, at hun fik smerter i underlivet og derfor ville stoppe, men manden blev ved.

Anklagemyndigheden har kæret spørgsmålet om varetægtsfængsling. Den 38-årige er fortsat sigtet i sagen.