Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har anholdt en 24-årig afghansk mand som mistænkt for knivdrabet på en 37-årig gravid kvinde i Holbæk.
Den 37-årige kvinde blev overfaldet og stukket med adskillige knivstik, da hun sent torsdag aften var ved at køre hjem fra sit arbejde på et plejecenter på Samsøvej.
Kvinden blev bragt til sygehuset, hvor hun blev erklæret død. Hendes barn overlevede.
-Den anholdte mand er mistænkt for at have begået drabet på den 37-årige kvinde. Efterforskningen af sagen kører fortsat på sit højeste, og der er fortsat er mange ting, som skal afklares, siger vicepolitiinspektør Kim Løvkvist.
Den 24-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk tirsdag kl. 9.00 med begæring om varetægtsfængsling. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning ved grundlovsforhøret.