Mandag eftermiddag blev en 71-årig mand indlagt med alvorlige skader efter en arbejdsulykke på en virksomhed på Endelavevej i Randers.
Manden var faldet flere meter ned fra en stige i forbindelse med noget arbejde i en lagerhal og var landet på gulvet.
Medarbejdere på stedet udøvede førstehjælp, inden ambulancen kom frem og kørte ham på hospitalet, hvor han blev indlagt med alvorlige skader.
Østjyllands Politi og Arbejdstilsynet skal nu undersøge omstændighederne omkring ulykken nærmere.
De påførende til den 71-årige er underrettet.