Dette efterår skifter det ukrainske lavprisselskab SkyUp uniformerne ud for deres stewardesser.
Blandt nyhederne er, at nederdelene skiftes ud med bukser, og de højhælede sko skiftes ud med de mere behagelige Nike Air Max 720.
Inden designet af den nye uniform, er der foretaget en undersøgelse af udviklingen i kabinepersonalets beklædning fra de 1930’erne og frem, ligesom man har foretaget interviews blandt kabinepersonalet.
-Tiderne har ændret sig, kvinder har ændret sig, så i kontrast til konservative klassiske høje hæle, rød læbestift og en knold i nakken, er der fremkommet en mere moderne og behageligt udgave af uniformen, siger Marianne Grigorash, der er leder af SkyUps marketingsafdeling.