Den 25-årige mand, som lørdag blev skudt af politiet i Hornslet på Djursland, er død.
Det oplyser familien til den afdøde til B.T..
Den 25-årige blev, ifølge Østjyllands Politi, ramt flere steder på kroppen. Politiet var forinden kaldt ud til stedet efter en anmeldelse om, at en knivbevæbnet mand opførte sig truende.
Betjentene gav førstehjælp til den skudramte, før han blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev orienteret om sagen, som den nu undersøger nærmere.
Læs også: Mand skudt af politiet