SVT-journalist sendt hjem – kaldte Rasmus Paludan for en “jävla idiot”

Foto: Rasmus Paludan. Arkivfoto: Rolf Larsen.

En journalist fra den svenske tv-station SVT er blevet hjemsendt efter at have kaldt Rasmus Paludan for en “jävla idiot”.

Det skete i forbindelse med en Rasmus Paludan demonstration i Gøteborgbydelen Västra Frölunda i lørdags.

Her sagde journalisten “Bla bla bla bla… rejs hjem din store idiot”.

Journalisten mente også, at Paludan ikke var rigtig klog og nok ikke er rask.

Optrinnet blev optaget på video, som kan ses på det sociale medie Twitter. Her kan man også se, at journalisten er iført lyseblå pressevest med SVT’s logo på.

Til SVT.se siger SVT Nyheter Västs ansvarlige udgiver Anton Svendsen:

-SVT’s reportere skal optræde upartisk i tjenesten og ikke optræde som part i et hændelsesforløb, de er sat til at følge. Jeg vil nu straks undersøge, hvordan vi går videre med denne hændelse, og hvilke foranstaltninger vi vil tage.