I takt med Talibans indtog i Kabul er der brudt kaos ud i byens lufthavn.
Flere lande forsøger at evakuere diplomater, ansatte og andre.
Også mange lokale forsøger at komme med et fly ud af Afghanistan.
Det sidste har angiveligt betydet, at tusindvis af desperate mennesker er på startbanerne, og at folk forsøger at trænge ind i civile fly, som skulle lette.
Det rapporterer medier som BBC og Al-Jazeera.
Der er også rapporter om, at civile fly holdes tilbage, så amerikanske militærfly kan lette.