For første gang nogensinde bliver Sinn Féin det største parti i det nordirske parlament.
Partiet fik 27 pladser, mens Demokratisk Unionist Parti , DUP, som indtil nu har været størst, fik 25 pladser ved torsdagens valg i Nordirland.
Stemmetællingen stod på i to dage, og lørdag erkendte lederen af DUP, Jeffrey Donaldson, nederlaget.
Det betyder, at Sinn Féins leder, Michelle O’Neill, bliver førsteminister.
32 af de valgte til parlamentet er kvinder, det er fem flere end der blev valgt ved valget i 2017.