Fremover vil det ikke længere være muligt bare at møde op og få en PCR-test uden først, at have bestilt tid. Man vil heller ikke længere kunne få en hurtigtest på PCR-teststederne.
Efterspørgslen på PCR-test er stigende, og det har visse steder resulteret i kø – særligt på de PCR-teststeder, hvor man kan få en test uden at bestille tid.
Myndighederne har derfor besluttet, at alle borgere fremover igen skal bestille tid til deres PCR-test, ligesom man skulle før sommerferien. Det sker for at sikre, at borgerne, der ønsker en test, fordeles over hele dagen fremfor at ”klumpe sig sammen” på særlige tidspunkter. Dermed vil risikoen for kø blive mindre.
Samtidig med indførelsen af tidsbestilling af PCR-test stopper PCR-teststederne også med at tilbyde hurtigtest. I stedet henvises borgere, der vil have foretaget en hurtigtest til at benytte en af de private leverandører.
Kravet om tidsbestilling gælder fra fredag d. 12. november, og det er allerede nu muligt at bestille tider på coronaprover.dk.