Europa-Kommissionen har nu godkendt den såkaldte “indefrysningsordning”, der gør, at husholdninger og virksomheder kan få indefrosset deres ekstraregning til el og gas fra 1. november 2022 til betaling på et senere tidspunkt.
Et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om vinterhjælp, hvor indefrysningsordningen indgår.
Ordningen er netop blevet statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen og træder dermed i kraft som planlagt den 1. november.
Det betyder, at husholdninger og virksomheder nu kan få indefrosset en del af ekstraregningen til el og gas, hvis prisen når over en fastsat grænse.
Det vil også være muligt at få indefrosset en del af fjernvarmeregningen fra 1. januar 2023. Ordningen starter senere, fordi fjernvarmeselskaber typisk afregner kvartalsvist, men vil fortsat gælde i et år.