Martin Henriksen er blevet fyret fra sin stilling som konsulent i Dansk Folkeparti.
Det skriver flere medier, her i blandt Ekstrabladet.dk og DR .
Hovedpersonen selv bekræfter fyringen overfor DR:
– Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget besked om, at jeg er fyret på baggrund af de udtalelser, som jeg er kommet med i forbindelse med et vælgermøde i Rødvig. Jeg har ikke yderligere kommentarer, skriver han i en mail, ifølge DR.
Kommentaren han omtaler, gav han til TV2 Øst i forbindelse med han er byrådskandidat for DF i Stevns Kommune. Her kommenterede han på balladen med Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgaard ved partiets årsmøde i september, hvor Kjærsgaard var utilfreds med Martin Henriksens kritik af partiets udlændingepolitiske linje, og bl.a. viste det med nedadvendt tommelfinger og
Til TV2 Øst sagde han:
-Jeg har bemærket, at Pia ikke var helt tilfreds. Men altså, jeg er ikke i politik for at gøre den ene eller anden tilfreds. Jeg er i politik, fordi jeg gerne vil gøre en forskel.
Martin Henriksen var medlem af Folketinget i perioden 2005 – 2019. Han er Dansk Folkepartis spidskandidat ved Kommunalvalget i Stevns Kommune.