Ung mand onanerede foran kvinde

En 21-årig kvinde blev natten til søndag udsat for blufærdighedskrænkelse, da hun var på vej hjem fra en bytur i Aarhus.

Kvinden har fortalt politiet, at hun omkring kl. 3.15 ved Rådhusparken tæt på Musikhuset, da en fremmed mand, der virkede beruset, stillede sig foran hende, trak bukserne ned og begyndte at onanere.

Da hun forsøgte at gå uden om ham, blokerede han hendes vej et par gange. Da et par cyklister kom kørende på stedet, skyndte manden sig væk.

Kvinden har givet følgende signalement af gerningsmanden: Dansk af udseende, lys i huden, ca. 18-25 år, ca. 180-185 cm høj. Han var iført mørk hoodie, mørke jeans og brunt bælte.

Østjyllands Politi hører gerne fra personer, som har oplysniger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

:NB: