To af de personer, som Nordjyllands Politi har efterlyst i forbindelse med et knivstikkeri i Nørresundby i starten af februar, er nu blevet anholdt ved en politiaktion på Sjælland.
En 33-årig mand blev den 4. februar overfaldet på Thuresensvej i Nørresundby af flere personer og blev i den forbindelse stukket i en arm og et ben. Han blev efterfølgende behandlget på sygehuset, men var ikke i livsfare efter overfaldet.
Politiet har efterforsket sagen intens blandt andet har man afhørt vidner samt sikret overvågningsmateriale og tekniske spor fra gerningsstedet på Thurensesvej i Nørresundby.
-Og det er disse efterforskningsskridt, som samlet set gjort, at vi nu har været i stand til at identificere og anholde to af de formodede gerningsmænd i sagen, siger politikommissær Martin Rolighed.
Anholdelserne skete med assistance fra flere politikredse på Sjælland.
-De to anholdte formodede gerningsmænd er henholdsvis 26 år og 32 år, og vi har via vores arbejde med sagen fået slået fast, at der er et forudgående kendskab mellem den forurettede og en af de formodede gerningsmænd, siger politikommissær Martin Rolighed.
Politiet kan på nuværende tidspunkt af hensynet til den efterforskning, der stadig pågår, ikke udtale sig om motivet for selvet knivoverfaldet.
Det er politiets formodning, at der stadig er gerningsmænd på fri fod, hvorfor man ikke på nuværende tidspunkt heller ikke kan kommentere yderligere på sagens detaljer og det videre efterforskningsarbejde
De to mænd, som i dag blev anholdt, sigtes for overtrædelse af straffelovens § 245 – kvalificeret vold. De vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen, onsdag, ved Retten i Aalborg.