En 27-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for at have stjålet en Post Nord-cykel, samt de breve og pakker, som var på cyklen.
Tyveriet fandt sted fredag på Nørreport 2 i Randers. Et snarrådig vidne spottede efterfølgende den 27-årge, mens denne sad og åbnede pakker i en baghave på Nordvestvej 5, og kort efter blev den 27-årige anholdt af en hundepatrulje, der var blevet sendt til stedet.
Ved grundlovsforhøret lørdag formiddag valgte retten at varetægtfængsle den 27-årige i tre en halv uge.