Østjyllands Politi søger vidner efter to brande i nat i det centrale Aarhus.
Politi og brandvæsen blev kl. 02.59 kaldt ud til en brand i en kælderkakt på Park Allé.
Det viste sig, at der var ild i et mindre stykke stof og ilden blev hurtigt slukket, og nåede således ikke at sprede sig yderligere.
Kl. 04.58 blev politi og brandvæsen igen sendt til en meldin om en brand i det centrale Aarhus, denne gang på Østergade. Her var der ild i en madras, hvilket medførte skader på en række postkasser tilhørende en opgang. Branden nåede dog ikke at sprede sig yderligere, idet patruljen fik den slukket med en pulverslukker, hvorefter brandvæsnet ankom til stedet og stod for efterslukningen.
Østjyllands Politi vil ikke afvise, at bege brande har været påsat, og politiet vil derfor gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have set en eller flere mistænkelige personer på de pågældende steder de pågældende tidspunkter. Politiet kan kontaktes på telefon 114.