Misbrugte sin søn seksuelt – far idømt 5 års fængsel

Justice Statue Lady Justice

En 43-årig mand er i dag ved Retten i Glostrup blevet dømt for omfattende overgreb mod hans egen søn. 

Den 43-årige var tiltalt for i en fireårig periode, at have begået et stort antal seksuelle overgreb på drengen på flere adresser rundt om på Sjælland.

Retten valgte at kende manden skyldig i den overvejende del af anklageskriftet og idømme ham fem års fængsel.

-Jeg er rigtig glad for, at sagen nu er tilendebragt i byretten, og at nævningetinget har fulgt anklagemyndighedens påstand om en langvarig fængselsstraf, siger senioranklager Rasmus Kim Petersen.

Der var oprindelig planlagt dom i sagen i oktober 2020, men retssagen endte med at gå om, fordi Retten i Glostrup vurderede, at der kunne rejse tvivl om rettens upartiskhed om udmålingsspørgsmålet i sagen.

Den 43-årige, der blev dømt i dag, tog betænkningstid i forhold til evt. anke.

:NB: