Kvinde dræbt i færdselsuheld

En 57-årig kvinde omkom og en anden blev i kritisk tilstand bragt til hospitalet efter et færdselsuheld på Hillerødmotorvejen sent lørdag aften.

Nordsjællands Politi oplyser, at man har anholdt en 23-årig mand, som er blevet sigtet for spirituskørsel og uagtsomt manddrab.

Ulykken skete kort før midnat, da bilen med den 57-årige kvinde og en passager blev påkørt bagfra af den 23-årige. Kvindens bil kørte derefter ind i et vejtræ. Kvinden blev dræbt på stedet, mens passageren blev bragt til Rigshospitalet i kritisk tilstand.

Den 23-årige skal ikke være kommet alvorligt til skade.

:NB: