Kræver gademusikant fængslet og udvist

Anklagemyndigheden kræver en 64-årig udenlandsk mand fængslet og udvist for bettleri.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sagen startede, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag formiddag fik en anmeldelse om, at der sad en mand foran Netto på Østre Alle i Slagelse og spillede harmonika. Han havde også stillet en skål op, som han opfordrede forbipasserende til at lægge penge i.

En politipatrulje rykkede ud til stedet, og her traf betjentene en 64-årig udenlandsk mand, som blev anholdt og sigtet for betleri. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen i løbet af eftermiddagen.

Sagen er er nu videresendt til retten i Næstved, og anklagemyndigheden kræver den 64-årige straffet med fængsel og udvisning fra Danmark.

More From Author

Mand varetægtsfængslet i sag om indsmugling af 30 kg hash

Nu er 100.000 mennesker med Covid-19 døde i USA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *