Indbrudstyven havde ikke taget det hele

Et offer for indbrud ønsker muligvis, at tyven havde været lidt mere effektiv, inden politiet kom til stedet for at efterforske forholdet.

En politipatrulje var fredag aften ved 22-tiden ved at undersøge et indbrud i Tulipanhaven i Tilst.

I forbindelse med sporsøgningen på stedet fandt patruljen 11 gram skunk på en reol i huset.

Den uheldige beboer erkendte, at det var hans og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.