En 49-årig mand er blevet idømt 1 år og 6 måneders fængsel og en 45-årig kvinde en ambulant behandlingsdom for forsøg på at tvangsgifte deres den 17-årige datter i udlandet.
Det oplyser Fyns Politi.
Pigens forældre er ligeledes dømt for at have frihedsberøvet datteren i ca. en måned med henblik på at få gennemført det planlagte ægteskab i udlandet.
Begge de dømte har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med efterforskning af sagen. Efter dommen var afsagt blev de begge løsladt af Retten.
Den 49-årige mand udbad sig betænkningstid med hensyn til, om han vil anke dommen. Den 45-årige kvinde modtog dommen.