Søndag morgen modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at flere biler var blevet udsat for hærværk i Randers.
Bilerne holdt parkeret på Nordostvej.
En patrulje kørte til stedet, hvor de noterede ni biler, der havde fået sparket sidespejlene af. En enkelt bil havde desuden fået knust ruderne med en stor sten.
Hærværket er formentligt begået i løbet af natten.
Betjentene sikrede spor på stedet, og Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.