Fandt flere kilo hash i rockerborg

Tirsdag morgen ransagede specialpatruljen fra Østjyllands Politi en rockerborg på Hoelvej i Hadsten.

I en bygning ved siden af klubhuset fandt patruljen under ransagningen flere kilo hash. Ingen af de personer som befandt sig i klubhuset, ville vedkende sig hashen, men det blev beslaglagt og skal nu undersøges nærmere for spor, der kan vise, hvem der har haft fat i det.

De personer, der var i klubhuset, blev alle visiteret, og to mænd på 20 og 27 år blev begge sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da betjentene fandt en mindre mængde hash på dem.

More From Author

Foto: Steen Brogaard.

Naser Khader færdig i De Konservative

Mand havde forskanset sig i lejlighed