17-årig fængslet for pistol og tåregas-spray

Foto: Kim Matthai Leland.

En 17-årig dreng er i dag blevet varetægtsfængslet, sigtet for besiddelse af bl.a. en pistol og en tåregas-spray.

Politiet fandt pistolen og tåregas-sprayen i en lejlighed i Aarhus V onsdag eftermiddag. Udover de to våben, blev den 17-årige også fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, oplyser Østjyllands Politi.

Den 17-årige blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre. Dommeren valgte at varetægtsfængsle ham i surrogat i fire uger, og kendelsen blev ikke kæret til landsretten.

:NB: