Lørdag nedskød USA en formodet kinesisk spionballon.
De seneste dage har en ballon med teknisk udstyr fløjet over USA. Amerikanerne har kaldt det for en kinesisk “spionballon”, mens kineserne har hævdet, at der var tale om en vildfaren vejrballon.
Lørdag blev ballonen så skudt ned af militæret ud for kysten. Forinden var al lufttrafik blevet stoppet i luftrummet over delstaterne North Carolina og South Carolina.