En mand, der mistænkes for drab på en 34-årig mand i Mogenstrup i går, er blevet anholdt.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kort før anholdelsen havde politiet udsendt en advarsel til den mistænkte om, at hvis han ikke meldte sig, ville hans navn og billede blive offentliggjort. Kort efter kunne politiet så oplyse, at manden var blevet anholdt.
Tre anholdt i nat
Den dræbte 34-årige har, ifølge politiet, relation til rockermiljøet, og det er også her, at man har foretaget anholdelser:
-I nattens løb har vi anholdt tre personer med relation til rockermiljøet fra lokalområdet, som foreløbig skal afhøres til sagen. Vi har desuden ransaget flere adresser, og vi fortsætter dagen med omfattende efterforskning og afhøringer, fortæller politiinspektør Kim Kliver