Tre unge er blevet varetægtsfængsle i en drabssag fra Vordingborg.
Der er tale om to mænd på henholdsvis 18 og 22 år, samt en 20-årig kvinde.
De tre er sigtet for drab på en 53-årig mand, som boede på Chr. Winthers Vej i Vordingborg og blev fundet dræbt mandag morgen.
Efter flere dages intens efterforskning blev de tre unge samt en kvinde på 50 år anholdt onsdag eftermiddag.
Den 50-årige kvinde er blevet løsladt, men er fortsat sigtet i sagen. De to unge mænd og den unge kvinde blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing F. og varetægtsfængslet frem til 31. oktober. De kærede ikke afgørelsen.
De nægter sig alle fire skyldige.