5 års fængsel for røveri af pistoler

Justice Statue Lady Justice

En 31-årig mand fra Odense blev fredag idømt 5 års ubetinget fængsel for bl.a. røveri hos sin far.

Det oplyser Anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

Røveriet fandt sted den 11. november sidste år, og her tilegnede den 31-årige sig 4 pistoler og 572 skarpe patroner.

Den 31-årige blev desuden dømt for besiddelse af pistolerne og patronerne under særligt skærpende omstændigheder, da der tre gange var blevet skudt med pistolerne i et øde område.

Manden har siddet varetægtsfængslet siden 11. november sidste år. Han modtog dommen og skal forblive fængslet.

:NB: