Nordsjællands Politi har sigtet en 28-årig mand fra Slagelse for brandstiftelse efter en voldsom brand mandag aften i en villa på Tværvej i Skibby.
Brandvæsnet blev alarmeret om branden kl 17.44 og rykkede hurtigt ud til stedet, hvor slukningsarbejdet blev sat i gang med det samme.
På trods af brandfolkenes indsats, stod villaen ikke til at redde og udbrændte derfor under kontrollerede forhold.
Det er politiets formidning, at branden var påsat.
I nærheden traf politiet en 28-årig mand, som blev anholdt og sigtet for brandstiftelse.
Den 28-årige blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød og varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling i fire uger.