Den tidligere formand og medgrundlægger af Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, har meldt sig ud af partiet.
Det meddeler han selv på facebook.
Her skriver han bl.a.: “Jeg har i dag valgt at melde mig ud af DF. Det har været en rigtig svær beslutning, for vi har i partiet haft en fantastisk rejse sammen. Fuld af gode oplevelser. Fuld af gode minder.
Den sidste tid har jeg derfor hver eneste dag tænkt, at der måtte være en vej ud af problemerne. At der i partiet pludselig ville komme den eftertanke, der ville skabe mulighed for, at det kunne blive godt igen.
Men realiteten er, at det ikke sker. Derimod er der et pres for, at jeg skal tage beslutningen om min fremtid nu. Det italesættes, at partiet først kan komme videre, når jeg er ude.
Og hvis vurderingen er, at den nuværende ledelse ønsker, jeg skal melde mig ud, er det den rigtige beslutning for mig at tage.
Uanset hvor smertelig den så er for mig.”
Kristian Thulesen Dahl var repræsenterede Fremskridtspartiet i Folketinget 1994-1995, hvorefter han sammen med bl.a. Pia Kjærsgaard blev medstifter af Dansk Folkeparti og skiftede til det, som han har repræsenteret i Folketinget fra 1995. I 2012 afløste han Pia Kjærsgaard som formand for Dansk Folkeparti. En post han beholdt til han selv forlod posten i januar i år og blev efterfulgt af Morten Messerschmidt.
Formandsskiftet har fået mere end halvdelen af Dansk Folkepartis folketingsgruppe til at forlade partiet med henvisning til bl.a. Messerschmidts ledelsesstil. Med Christian Thulesen Dahl har partiet kun fem medlemmer tilbage i Folketinget ud af de 16, som blev valgt ind ved valget i 2019.
På Facebook skriver Kristian Thulesen Dahl:
“Jeg kommer ikke til at kaste smuds’ på partiet eller personerne i det. Jeg vil i stedet tænke tilbage på alt det positive, der har været – og jeg vil opfordre alle andre til at gøre det samme.
For selvom vi nok nu er vokset fra hinanden, skal vi alle bedst videre.”